Sidespor på fri bane

*****siden er under opbygning*****
 
Overordnet status:

De fleste sidespor på statsbanenettet er oplistet i menuen til venstre. Der mangler dog stadig en del - især grusgravsspor. Praktisk talt ingen af privatbanernes sidespor er endnu medtaget på listen.

Se oversigt over seneste opdateringer på siden her.
 
 
0. Indledning
 
Hvad er et "sidespor på fri bane"? Hvis vi kigger i den første paragraf i Sikkerhedsreglementet af 1975 (SR 75), kan vi her bl.a. læse at
 
"En banestrækning deles i den fri bane og stationer" og at "Spor, som forbinder to nabostationer, benævnes hovedspor. Øvrige spor på den fri bane benævnes sidespor".
 
Sidespor er altså - som begrebet i sig selv giver udtryk for - sidespor, der ligger på den fri bane og således ikke på en station.
 
Begrebet "sidespor på fri bane" er næsten lige så gammelt som jernbanen selv. På den første jernbanestrækning i det nuværende Danmark - København-Roskilde, åbnet 1847 - var der ikke en fastlagt grænse mellem "stationen" og "den frie bane". Det nærmeste man kunne komme en synlig grænse var stationens indgangssporskifter31). I slutningen af 1870'erne begyndte man på Sjælland på de større stationer at flytte stationens signal, der hidtil havde stået inde ved midten af stationen, ud i nærheden af indgangssporskifterne32). I Jylland foreskrev "Tjenestereglement for det danske Jernbane-Driftsselskabs Embedsmænd og Betjente" af 1862 (og dermed samtidig med den første jernbane i Jylland Aarhus-Randers, 1862) at signaler ved forgrenings- og endestationer skulle placeres ved indgangssporskifterne.633)

I 1876 indførtes i Jylland-Fyn et nyt reglement, der klart definerede grænsen mellem "station" og "den frie bane". Der opsattes stationsgrænsemærker (hvid kvadratisk plade opsat med den ene diagonal lodret) et stykke uden for indgangssporskiftet34). På Sjælland skete dette fra maj 1887; nogle strækninger dog noget før og andre strækninger noget efter35).

Det første sidespor på fri bane var xxxxx.
 
Denne hjemmeside beskriver alle sidespor på fri bane inden for Danmarks nuværende grænser. Nogle sidespor på fri bane har ikke undergået forandringer i deres levetid; de "fødes som sidespor på fri bane" og "dør som sidespor på fri bane".
 
Andre sidespor på fri bane starter som sidespor på fri bane, bliver måske senere "forfremmet" til at være billetsalgssted, senere til "holdeplads" og endnu senere måske til station. Og på et tidspunkt begynder det så måske så at gå den anden vej: Ændring fra station til trinbræt & sidespor og senere måske blot sidespor eller trinbræt og til slut ingenting.
 
Alle togekspeditionssteder (fællesbetegnelse for sidespor på fri bane, billetsalgssted, holdested, station, trinbræt, trinbræt og sidespor og hvad der eller har fandtes af betegnelser), der på et eller andet tidspunkt i deres levetid har haft status af "sidepsor på fri bane", er medtaget på denne hjemmeside.
 
1. Afgrænsning
 
Sidespor på fri bane (hvis man i det hele taget kan tale om sådanne i denne sammenhæng) på såkaldte industribaner, roebaner, gasværksbaner, sporvognslinier osv er ikke medtaget på denne hjemmeside. Der er således kun medtaget sidespor på fri bane på nuværende Banedanmark-strækninger, tidligere DSB-strækninger og privatbaner i gængs forstand - herunder forløberne for DSB-strækninger (XXX, YYY, ZZZ, m. fl.). Det erkendes, at der muligvis findes et "gråzoneområde", som måske falder ned mellem to stole. Dette tilskrives primært problemet med helt entydigt at definere begrebet en privatbane samtidig med at industribaner m.fl. holdes udenfor.
 
2. Bruttoliste - alfabetisk

Se sidepanelet til venstre herfor - er under opbygning og indeholder i øjeblikket primært sidespor på det statslige net. Sidespor på privatbaner følger løbende.

---oooOOOooo---

Pr. 31. marts 1930 fandtes der hos DSB 21 billetsalgssteder med offentligt sidespor, 2 billetsalgssteder med privat sidespor, 1 trinbræt med offentligt sidespor og 9 trinbrætter med privat sidespor.109)


"Instrux for Sporskiftere ved private Sidespor

1. Sporskifteren er ansvarlig for, at Sporskifterne til enhver Tid holdes aflaasede, og at Laasene kun fratages, naar Vogne skulle sættes ind eller tages ud af Sidesporet. Hver Gang Vogne ere tagne ud af eller satte ind i Sidesporet, maa Aflæsning uopholdelig finde Sted.

2. Sporskifteren skal være tilstede ved Sporet og sørge for, at de rette Signaler gives for Togene. Indtil et fast Signal bliver anbragt, maa Sporskifteren betjene sig af Haandsignaler. Naar fast Signal er leveret, vil dette være at stille til "Fri Bane", naar Tog nærme sig og det ved eftersyn af Sidesporet og Sporskifterne har vist sig, at Sporet med Sikkerhed kan passeres.

3. Sporskifteren skal selv holde Sporet og tør ikke overlade dette Arbeide eller betro Nøglen til Sporskiftelaasene til nogen anden.

4. Vognene skulle hensættes saaledes i Sidesporet, at Hovedsporet er frit, det vil sige, at Vognene stå indenfor de anbragte Mærker. De bør bremses og forsynes med Hemkjæder og Vognkiler, hvilket Sporskifteren bør paase.

5. Eierne af Sidesporet maae selv sørge for fornøden Arbeidskraft til af faae Vognene fra Toget ind paa Sidesporet og omvendt, samt med Hensyn til Vognenes Benyttelse følge de almindelige ved Jernbanen gjældende Regler."

[Ordet "Aflæsning" i afsnit 1 er sandsynligvis en trykfejl. Der skal sandsynligvis stå "Aflaasning".]

Kilde: De jydsk-fyenske Jernbaner. Samling af Ordrer og Bestemmelser m. v. Ordre nr. 18-V, 8de August 1873. Arkiv: Danmarks Jernbanemuseum/Thomas Boberg Nielsen.

"Afkobling af Vogne ved private Sidespor

Paa given Anledning meddeles hermed, at det er forbudt, at afkoble Vogne ved private Sidespor, og overlade det alene til Folkene ved Sporet, at indsætte dem i Sidesporet. Vel skulle Eierne af de private Sidespor levere fornøden Arbeidskraft til Vognenes Indsættelse i Sidesporet, naar det ikke sker ved Maskinen, men Toget maa ikke forlade Stedet, før Vognene ere bragte i Sidesporet og Hovedsporet frit."

Kilde: De jydsk-fyenske Jernbaner. Samling af Ordrer og Bestemmelser m. v. Ordre nr. 24-X, 14de Oktober1873. Arkiv: Danmarks Jernbanemuseum/Thomas Boberg Nielsen.

 Arbejdsnoter:

"STATIONSFORKORTELSE: Trods al påpasselighed var et enkelt faldet ud: Slp = Slangerup. Det har vist sig, at en del sidespor har haft forkortelse i en kortere årrække, og følgende kan tilføjes: Avg = Alslev grusgrav S, Bsm - Borris Mergelspor S, Bøv - Bjørslev S, Hrm = Herning Mergelspor S, Hyg - Hylke grusgrav S, Nrg - Naur grusgrav S, Reg = Resenbro grusgrav S, Ris = Risdal .3, senere Rislev B. - Der har været forespurgt om grunden til, at Rømø havde hedet Km. Indtil 1933 hed ekspeditionsstedet Kongsmark." (Meddelelser fra Dansk Jernbane-Klub M 5/63).
 


___________
Noter: Se her.