Risdahl (Skjern-Videbæk)


Geodatastyrelsen. Målt 1871. Rettet 1957. Udgivet 1960. Selv om der gravedes i perioden 1904-1921 (jf. nedenfor) er det først i 1957-udgaven af dette kort, at brunkulslejerne er medtaget. De er ikke medtaget i 1912-, 1931-, 1937- eller 1944-udgaven af kortet.

Morten Flindt Larsen skriver:172)

"Ved 1. verdenskrigs slutning var der stor brændselsmangel i Danmark, og da der allerede i 1904 var fundet brunkul ved Fiskbæk 2-3 km øst for gården Risdahl, påbegyndte entreprenør Herborg-Pedersen, Herning, og gårdejer Anders Toft, Stauning, derfor brydning af disse i 1917. I begyndelsen måtte kullene transporteres med hestevogn til Borris, der på det tidspunkt var den nærmeste jernbanestation, og som følge heraf kom man aldrig op på nogen større produktion.

Ved anlægget af Videbækbanen blev transportmulighederne imidlertid kraftigt forbedret, hvilket øgede interessen for kullene ved Risdahl. Selv om 1. verdenskrig nu var forbi, voksede brændselsmanglen på grund af uroligheder og strejker i de tyske og engelske kuldistrikter. Derfor solgte Herborg-Pedersen og Anders Toft i 1920 deres jord (5. tdl. land) til entreprenørfirmaet Henriksen & Kähler, Korsør, som straks gik i gang med at fjerne overjorden, samtidig med at der etableredes et normalsporet sidespor fra den endnu ikke færdige Videbækbane til brunkulslejet. Her var der til gravningen antaget ca. 200 arbejdere inkl. 70 polakker, som på små flytbare ramper trillede brunkullene i trillebøre direkte op i banevognene. Der var tre mand om læsningen af én vogn.

Efter de foreliggende oplysninger skal sidesporet i en kort periode have været trafikeret af brunkulsentreprenørernes normalsporede damplokomotiv, som muligvis også har trukket vognene helt ind til Skjern, enten indtil DSB overtog banen fra anlægsentreprenøren Carl Jensen, eller måske helt frem til banens åbningsdag.

Den 15. november 1920 var der således allerede oparbejdet betydelige transporter fra Risdahl private Sidespor (i DSB's tjenestekøreplan benævnt "Risdal" uden "h"), som udgik fra banens km 12,9. Sidesporet var etableret for regning af Henriksen & Kähler, men snart deltog også entreprenørerne Wright, Thomsen og LArsen, Aalborg, i udvindingen. Brulkullene leveredes til Københavns Kommune, og fra medio november 1920 til ca. 1. marts 1921 afgik der dagligt ca. 40 godsvogne med kul fra Risdahl. Der afsendtes skønsmæssigt mellem 23 og 25.000 t årligt i de par år, brunkulseventyret varede.

Ekspeditionen af sendingerne skete på Sædding Station, men DSB havde en portør stationeret ude ved sidesporet til hjælp ved rangeringen m. m. Betydelige mængder brunkul lå opmagasineret tæt ved Videbækbanen klar til transport, og om morgenen 19. juni 1921 opstod der ild i et 26-30.000 m3 stort brunkulslager, hvoraf størstedelen brændte. Ilden skyldtes rimeligvis selvantændelse.

I 1921 var leverancerne af stenkul fra udlandet ved at være normaliserede, og udvindingen af brunkullene i Risdahl ophørte hen mod slutningen af året. Efter fjernelse af lagre m. m. blev sidesporet nedlagt 29. juni 1922."

Brunkulstog med entreprenørernes normalsporede damplokomotiver under læsning i graven ved Risdahl private Sidespor, ca. 1920. Billedet kan ses i højere opløsning her. Arkiv: S. A. Guldvang/Struer Museum.



___________
Noter: Se her.